Illerup

Hyggelig lille landsby midt i Skanderborg Kommune.

Illerup er en hyggelig, lille landsby beliggende i et smukt kuperet terræn mellem Skanderborg og Ry. Mange cykel-entusiaster prøver kræfter med den stejle stigning op mod byen, hvorfra man kan nyde en storslået udsigt over Illerup Ådal. 

Der er 16 husstande i bye, og i de senere år er der kommet flere børnefamilier til, så der nu er 12 børn og unge i forskellige aldre.

Midt i byen ligger det lille gadekær, hvor der i sommerhalvåret holdes fællesspisninger - når vejret i øvrigt tillader det. En gang om året er der en arbejdsdag på fællesarealet, hvor der beskæres træer, buske m.m. Dagen afsluttes med fællesspisning. Det er også fra gadekæret, at skolebussen kører til Bjedstrup Skole ca. 3 km væk.

To km herfra ligger Alken, hvorfra man nemt kan komme med tog til Århus m.m., og foretage sine indkøb hos den lokale købmand.

Landsbyens beboere er generelt gode til at hjælpe hinanden, når der er behov for det.

 

Indbyggere Indbyggertal i Illerup: 40 indbyggere 40 indbyggere

Fakta om Illerup

Kontaktperson (for hele klyngen Liv i Landsbyerne)

Ditte Jensen
Liv i Landsbyerne
61 10 08 66 / info@booklab.dk