Alken

Alken er en levende landsby med et stærkt fællesskab, hvor man har formået at bevare og udvikle lokale traditioner, samtidig med at man byder nye tilflyttere velkommen.

Alken er en del af landsbyklyngen Liv i landsbyerne sammen med Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup.

I landsbyen finder man et ualmindeligt aktivt lokalsamfund, som bl.a. er lykkedes med at købe det tidligere Mejeri, og indrette det til fælleshus med mange forskellige formål. Her er der f.eks. oprette en frivilligt drevet købmand, med cafe og eget bageri. 

En "hyperlokal netavis" fortæller i mere end 1.700 artikler om livet i Alken og omegn, og om aktiviteter i de mange foreninger i den lille by. Netavisen findes på alken.dk, og fungerer samtidig som hjemmeside for de forskellige foreninger i landsbyen.

Udover mejeriet mødes landsbyens beboere også i både Bjedstrup skole og Dover Gymnastikforening.

Trinbrættet er bevaret, og man kan derfor taget toget mod Skanderborg eller Ry mindt i centrum af den lille by. Og måske derfor har der de seneste 10 år været en stor tilflytning af nye børnefamilier, og aktuelt er der igangsat etablering af et levefællesskab med 25 nye huse - så Alken fortsætter sit aktive liv.  

 

Indbyggere Indbyggertal i Alken: 238 indbyggere 238 indbyggere

Fakta om Alken

Kontaktperson

Karin Fosdal
Alken Borgerforening
alken67c@gmail.com