Jeksen
Jeksen byder på storslået natur og kort afstand til både Århus og Skanderborg
Jeksen er kendt for Jeksendalen, en smuk smeltevandsdal med en overflod af fredet natur og et rigt dyreliv, kun få skridt fra landsbyen. Flere parkeringspladser i bunden af dalen giver adgang til et netværk af stier for alle, der ønsker gode naturoplevelser.
Jeksen er en hyggelig by med både børnefamilier og "gamle" Jeksen-borgere. En aktiv beboerforening skaber et aktivt landsbyliv med fællesareal til boldspil og andre aktiviteter. Der arrangeres pinsemorgenkaffe, grill, petanque, rundbold, loppemarked og Skt. Hans aften. Om efteråret er der byfest, og hvert år juletræsfest med gløgg og æbleskiver.
I gamle dage var det både en købmand, kro, smedje, skole, benzintank og autoværksted, kreaturhandlere og et turisthotel. I dag er der både loppemarked, en glarmester med brugskunst, Jeksen Brænde og Flis, Genbrugsbutikken Jexenmixbix - og Jeksen Grønthandel, der leverer økologisk frugt, grønt og meget mere lige til døren.
Det tager det 15 min. at køre til Viby Torv og 10 min. til Skanderborg.