Foerlev
Foerlev er lille og hyggelig landsby og byder på både landbrug, parcelhuse og gamle proprietærgårde.
I Foerlev er en af de få landsbyer i området, hvor den gamle landsbystruktur, fortelandsbyen, stadig eksisterer, altså et centrum om den gamle fællesjord og gårde rundt om. På fællesjorden lå skolen, maskinforretningen og senere brugsen og telefoncentralen. De ligger der stadig, men de gamle bygninger huser nu private hjem, og beboerne bruger de ofte mange kvadratmeter til mange kreative aktiviteter. Foerlevgård er den eneste aktive gård i området, og de dyrker stadig jorden.
Vi er ikke så mange, men vi har det godt med hinanden. Foerlev har eget vandværk med egnens bedste vandkvalitet. Foerlev Spejdercenter ligger i udkanten af området og er kendt over hele landet som et spændende sted, hvor der er mulighed for alle mulige aktiviteter.
Vejen fra bunden af Illerup Ådal og op til Foerlev er en af Danmarks største bakker – det ved lokale cyklister. Fra Foerlev er der kun 3,5 km til Skanderborg Station og ligeså langt til Veng Skole & Børnehus – en unik placering både i forhold til fællesskabet i De 7 Dale og infrastruktur og muligheder i Skanderborg.