Skjørring

Skjørring er mere end bare en by – det er et samlingspunkt for fællesskab, traditioner og aktiviteter og for alle aldre.

Allerede få meter efter byskiltet byder Skjørring bypark velkommen. Denne grønne oase er et yndet mødested for både børn og voksne, med både legeplads, fodboldbane, grillhytte, blomsterbede, frugt og bærhave og shelter. Byparken er et levende bevis på byens stærke fællesskab, og bruges til både Sankt Hans-fejringer, fødselsdage, grillarrangementer og leg.

Få meter fra Skjørring bypark møder man byens stolte vartegn - Skjørring Kirke. Kirken rummer en rig historie, bl.a. er altertavlen fra 1615. Kirken ligger helt centralt i byen - og fungerer også som udgangspunkt for byens vandreture.

Skjørring er en by, der inviterer til gåture. Det veludviklede net af stier gør det muligt at udforske byen og det omkringliggende landskab. Uanset om du er til en kort tur på et par kilometer eller en længere vandretur, er der noget for enhver smag.

Forsamlingshuset er et andet vigtigt samlingspunkt for byens borgere. Her afholdes alt fra fællesspisninger, bryllupper og fødselsdage til traditionelle arrangementer som fastelavn og julefrokoster. 

Bybilledet i Skjørring er en smuk blanding af gammelt og nyt. De gamle gårde og bindingsværkshuse vidner om byens lange historie, mens de moderne boliger tilføjer et nutidigt præg.

Indbyggere Indbyggertal i Skjørring: 288 indbyggere 288 indbyggere